Kontanter giver bedre overblik over rejsebudgettet
På rejsen er det let at miste overblikket over småudgifter. En effektiv måde at holde styr på budgettet er at bruge kontanter. I mange lande er kontanter stadig almindelige – især til turistskat, taxi, drikkepenge og mindre køb.
Ved at købe rejsevaluta før afrejse undgår du valutagebyrer og hævegebyrer, som ofte tilkommer ved kortbetaling.
Vores medarbejdere i FOREX’ butikker hjælper dig med at vælge den rette valuta og giver råd om forholdene i netop den by, du skal rejse til – så du kan fokusere på oplevelsen, ikke betalingen.
Om FOREX’ Storbyindeks 2026
FOREX’ Storbyindeks giver en prisindikator for, hvad en dag i den enkelte by kan koste for to voksne, eksklusive overnatning. Indekset bygger på aktuelle prisdata fra internationale omkostningsdatabaser og rejsebudgetkilder, blandt andet Numbeo, Expatistan og Livingcost.org, samt supplerende research om lokale skatter og drikkepengekultur. Alle priser er kvalitetssikret gennem sammenligning af flere kilder og justeret efter realistisk turistadfærd.
Indekset er en prisindikator
Storbyindekset er et værktøj til planlægning og inspiration.
Selv om en destination har et lavt totalindeks, kan enkelte udgifter være højere end i en by med højere indeks. Indekset viser et gennemsnitligt prisniveau for en bestemt periode og påvirkes af valutakurser, lokale skatter, inflation og sæsonvariationer. De faktiske omkostninger kan derfor variere afhængigt af rejsemønster, restaurantvalg og personligt forbrug – men med den rette forberedelse får du bedre kontrol over dit rejsebudget og kan træffe smartere valg til din næste weekendrejse.