Vinterrejseindeks – Så meget koster det på vinterdestinationerne
Når kulden rammer Danmark, drømmer vi om varme og værdi for pengene
Når mørket og kulden rammer Danmark, drømmer mange om at bytte sne og regn ud med sol og strand. Og der er en ekstra bonus: prisniveauet på mange populære vinterdestinationer ligger langt under det danske. FOREX Vinterrejseindeks sammenligner prisniveauet på danskernes ti mest populære vinterdestinationer som Gran Canaria, Phuket og Tenerife.
Hvilke rejsemål giver mest for pengene?
Billigst i årets indeks er Hurghada i Egypten, med et indeks på 19. Det betyder, at en ferie her kan være næsten 80 % billigere end i Danmark. På andenpladsen ligger Phuket i Thailand (27), hvor rejsebudgettet rækker omkring 70 % længere.
For dem, der søger eksotiske oplevelser i Atlanterhavet, er Sal på Kap Verde (35) et sandt guldkorn – her er prisniveauet cirka en tredjedel af det danske. Også Caribien frister med prisvenlige muligheder: Punta Cana i Den Dominikanske Republik (44) og Cancún i Mexico (52), hvor priserne er omkring det halve af de danske.