De billigste til de dyreste skirejser 2026

FOREX Skiindeks sammenligner, hvad det koster at holde ferie i en uge på 37 skisportssteder verden over. Her får du svar på, om rejsebudgettet rækker til Popova Shapka eller Aspen.

De 10 billigste skisportsdestinationer

I årets udgave af FOREX Skiindeks findes de mest prisvenlige skisportssteder stadig i Centraleuropa, Balkan og det sydøstlige Europa. For eksempel er Bansko i Bulgarien og Zakopane i Polen etablerede destinationer, hvor pengene rækker længere. Men for den, der ønsker at prøve noget nyt, er der meget at opleve i Gudauri i Georgien og Erciyes i Tyrkiet. Spektakulære udsigter og snesikre pister viser, at der findes prisvenligt og godt skiløb uden for de svenske fjelde og Alperne.

Billigst at stå på ski i Balkan

Popova Shapka i Nordmakedonien og Kopaonik i Serbien er de billigste skisportsdestinationer i FOREX Skiindeks 2026. På tredjepladsen ligger Brezovica, Kosovos største skisportssted. Standarden kan variere, men der er mere end bare pister og puddersne at udforske på nyopdagede skirejsemål. 

Lidt længere væk, i Parnassos i Grækenland, kan man nyde at suse ned ad pister på over 2000 meter, inden man sætter tænderne i traditionel græsk bjergmad som Kleftiko og Gemista. Après-ski er obligatorisk! 

De 10 dyreste skisportsdestinationer

Aspen er det skisportssted, som ifølge FOREX Skiindeks er absolut dyrest. Men standarden er i verdensklasse, hvad angår alt fra liftsystemer til indkvartering. Det samme gælder Whistler i Canada og Jackson Hole i Colorado, USA. For os nordboere kan rejsen over Atlanten også at være dyr, så det gælder om at planlægge rejsebudgettet bedst muligt.

Alperne dyrest i Europa

Blandt de dyreste destinationer i FOREX Skiindeks finder man flere internationalt kendte skisportssteder, som alle ligger i Alperne: Ischgl i Østrig, Cervinia i Italien, Val d’Isère i Frankrig og Zermatt i Schweiz. 

Standarden er høj, men det koster. Husk, at flere end vi nordboere har vinterferie. Det sker i mange lande et sted mellem slutningen af januar og begyndelsen af marts og afspejles ofte i priserne på for eksempel liftkort. 

Skiindeks 2026 - Komplet liste

*baseret på gennemsnitspriser uge 7 - uge 10 2026

Om FOREX Skiindeks

FOREX Skiindeks sammenligner omkostninger på forskellige destinationer i forhold til Sälen, som har indeks 100. Sammenstillingen viser gennemsnitspriser for blandt andet liftkort, leje af skiudstyr, mad og drikke for to personer i perioden februar–marts 2026.

Indeks giver en prisindikator

Det er værd at nævne, at selvom en destination har et lavt samlet indeks, kan visse omkostninger stadig være højere sammenlignet med en destination med højere indeks. Et indeks viser en prisudvikling og sammenligner prisniveauer i en bestemt periode, hvilket betyder, at prisændringer kan påvirke indekset over tid.