Julemarkeder i Europa 2025
Glitrende lys, duften af ristede mandler og sne, der fyger. Nisser og nøddeknækkere. Der er meget, der skaber julemagien, men at besøge et marked fyldt med håndværk, dufte og smagsoplevelser er den absolut bedste måde at finde julestemningen på. FOREX samler her sine favoritmarkeder.
1: Köln, Tyskland 17. november – 4. januar

Det 25 meter høje juletræ med tusindvis af glitrende lys foran den majestætiske Kölner Dom giver julefølelsen et boost. Kölns syv julemarkeder har hver deres stil og charme – fra maritimt til HBTQI+ – så der er meget at udforske.
Køb traditionelt tysk håndværk eller lækre bagværk som stollen og lebkuchen.
Tip: Medbring kontanter (EUR) og kort. Kontanter anbefales til småkøb.
Planlæg din rejse til Tyskland
2: Prag, Tjekkiet 26. november – 6. januar

Prags julemarkeder spreder deres magi over byens historiske centrum med hovedmarkederne på det gamle bytorv og Wenzelspladsen. Slentre rundt blandt smukke boder med tjekkisk håndværk, julepynt og vaniljeduftende trdelník. Julestemningen forstærkes af korsang under det glitrende juletræ.
En gåtur over Karlsbroen med byens vintersilhuet og Prags borg i baggrunden er et must.
Tip: Kort accepteres bredt, men kontanter (CZK) er nødvendige til småkøb.
3: Wien, Østrig 6. november – 6. januar

I november forvandles Wien til en idyllisk juleby med smukt dekorerede gader, glitrende lys og 10 fantastiske julemarkeder.
Et af de mest berømte, Christkindlmarkt am Rathausplatz, byder på fantastiske lysinstallationer, når solen går ned over de 150 boder. Nyd spektaklet med peberkager og glühwein.
Finsmagere tager sporvognen til paladset Schönbrunn, hvor små vinproducenter, glaspustere og snedkere tilbyder det lille ekstra.
Tip: Større boder tager kort, men småkøb kan kræve kontanter (EUR).
4: Strasbourg, Frankrig (26. november – 24. december)

Med over to millioner besøgende årligt kalder Strasbourg sig med rette Capitale de Noël, julens hovedstad. Julemarkedet Christkindelsmärik har rødder tilbage til 1500-tallet, og duften af nellike- og stjerneanis-vin chaud svæver over de pittoreske pladser.
Køb håndværk, dekorationer og lokale delikatesser i over 300 boder smukt omgivet af bindingsværkshuse og glitrende lys. Strasbourg er Europas julefølelse i koncentrat.
Tip: Kontanter (EUR) og kort accepteres. Nogle kortbetalinger kan have minimumsbeløb.
Planlæg din rejse til Frankrig
5: Poznań, Polen (21. november – 6. januar)

På Poznańs største julemarked, Betlejem poznańskie, kommer man helt sikkert i julestemning. Her findes alle de lækkerier, man forbinder med jul i vinterlige oplyste omgivelser.
Tag en tur i pariserhjul, karrusel eller på skøjter. Eller se et varieret sceneprogram – fællessang er inkluderet!
Tip: Mange boder accepterer kort, men medbring polske złoty (PLN) til lokale sælgere, som kun tager imod kontanter.
6: Edinburgh, Skotland (15. november – 4. januar)

Edinburghs julemarked finder sted i byens centrum med højdepunkter ved Princes Street Gardens og Edinburgh Castle. Over 100 boder fyldt med skotsk håndværk og delikatesser som shortbread og haggis skaber julestemning, mens en mulled cider varmer i vinterkulden.
Besøg Royal Mile og Arthur's Seat for fantastisk udsigt over byen i vinterskrud.
Tip: Medbring kort, de officielle julemarkedsområder er kontantløse. En lille sum britiske pund (GBP) anbefales til en smidig oplevelse i resten af byen.