Hertil rejser danskerne helst om vinteren – og så meget billigere er det

Når vintermørket sænker sig, vælger mange danskere og nordeuropæere at rejse mod varmere himmelstrøg – ofte til andre tidszoner. Men vel fremme venter en ekstra bonus: restaurantbesøg, taxiture og udflugter kan koste op til 80 procent mindre end herhjemme. Det viser årets FOREX Vinterrejseindeks, som sammenligner prisniveauerne på danskernes ti mest populære vinterdestinationer.

Gruppe kvinder nyder en middag udendørs ved solnedgang, med glas vin og mad på bordet.

I år får man mest for pengene i Hurghada (indeks 19) og Phuket (27), hvor ferieudgifterne ligger på henholdsvis en femtedel og en fjerdedel af niveauet i Danmark. Også Punta Cana (44) i Den Dominikanske Republik og Cancún (52) i Mexico tilbyder prisvenlige ophold. De mere nærliggende Kanariske Øer (60–67) er cirka 30–40 % billigere end herhjemme. 

– Kronen ligger omtrent på samme niveau over for andre valutaer som sidste vinter, hvilket betyder, at der stadig findes mange prisvenlige destinationer. En nem måde at holde styr på feriebudgettet, og få mest muligt ud af det, er at have kontanter med. Det giver fleksibilitet og sikkerhed at supplere med et kort, siger Charles Nielsen, Country Manager hos FOREX i Danmark. 

Hurghada ved Det Røde Hav er med sit krystalklare vand en populær destination for snorkling. En halvdagsudflugt koster omkring 200–315 kr., og betaling sker ofte kontant ved booking på stedet. Da fire ud af fem betalinger i Egypten stadig foretages kontant, anbefales det at have sedler ved hånden. Det er kun tilladt at indføre eller udføre op til 5.000 egyptiske pund (EGP) – svarende til cirka 650 kroner – så amerikanske dollar (USD) og euro (EUR) bruges ofte som alternative valutaer. 

– Ved rejser til visse lande kræver feriebudgettet lidt ekstra planlægning. Vores erfarne medarbejdere har altid opdateret viden om valutatilgængelighed og kan rådgive om alternative valutaer til din destination, siger Charles Nielsen. 

Sal (35) på Kap Verde byder på sol og strand kombineret med kultur, musik og naturoplevelser. Denne vinter er priserne i øgruppen 65 % lavere end i Danmark. Da den kapverdiske escudo (CVE) har begrænset tilgængelighed uden for landet, anvendes euro (EUR) som alternativ valuta. 

– Med en kombination af valutaer og andre betalingsmidler kan du bruge mere tid på at nyde rejsen og mindre på de praktiske detaljer, siger Charles Nielsen.  


FOREX Vinterrejseindeks* 2025

DESTINATION 

INDEKS 

Hurghada (Egypten) 

19

Phuket (Thailand) 

27

Sal (Kap Verde) 

35 

Punta Cana (Den Dominikanske Republik) 

44

Cancún (Mexico) 

52

Gran Canaria (Spanien) 

60

Fuerteventura (Spanien) 

60

Tenerife (Spanien) 

63

Lanzarote (Spanien) 

67

Dubai (De Forenede Arabiske Emirater) 

72

Danmark

100

 

Til FOREX Vinterrejseindeks

 

* FOREX Vinterrejseindeks er en vejledning, der viser gennemsnitlige prisniveauer på populære vinterdestinationer sammenlignet med Danmark. Indekset er baseret på data fra åbne kilder (bl.a. Numbeo, BudgetYourTrip, Trivago, Booking.com og GetYourGuide) og dækker perioden december 2025 – marts 2026. Priserne bygger på en pakke bestående af 3-stjernede hoteller, restaurantmåltider, taxa og aktiviteter. Indekset afspejler gennemsnitlige prisniveauer – de faktiske udgifter kan variere afhængigt af rejsedato, hotelstandard, højsæson og individuelle valg. 

-slut-