Jeg bor i Grønland. Hvad gør jeg med de sedler, der bliver ugyldige?
Nationalbanken har i samarbejde med de færøske og grønlandske banker etableret mulighed for, at grønlandske og færøske borgere kan indløse pengesedlerne i egen bank i perioden fra 1. juni 2025 og frem til 31. maj 2026. Det vil sige, op til et år efter at sedlerne er blevet ugyldige som betalingsmiddel i butikkerne.
Er du kunde i GrønlandsBANKEN eller Bankivik (Tusass) i Grønland, kan du til og med 31. maj 2026 fortsat indløse sedlerne i din egen bank. Du kan også benytte Nationalbankens tre indleveringssteder i Aarhus, Odense og København.