Inden dit fysiske besøg i en FOREX-butik – dette skal du vide
Skal du besøge en FOREX-butik? Her kan du se, hvad du skal medbringe, hvilke spørgsmål vi kan være nødt til at stille, og hvornår du eventuelt skal fremvise dokumentation. Forbered dig gerne inden dit besøg, så vi kan hjælpe dig så hurtigt og smidigt som muligt.
Service i vores butikker
I vores butikker kan du blandt andet:
- Købe valuta
- Sælge valuta
- Benytte FOREX BuyBack
- Sende eller modtage penge via Western Union
Inden dit besøg – husk dette
- Medbring gyldig fysisk billedlegitimation
Du skal kunne fremvise gyldig fysisk billedlegitimation. Digital legitimation eller digitalt kørekort accepteres ikke. - Hav dit betalingsmiddel klar
Beslut på forhånd, hvordan du ønsker at betale under dit besøg, enten med kort eller kontanter. Vær opmærksom på din banks eventuelle beløbsgrænser. - Vær forberedt på at besvare spørgsmål
Vi kan være nødt til at spørge, hvor pengene stammer fra, hvad de skal bruges til, og hvorfor du ønsker at gennemføre valutavekslingen. - Du kan blive bedt om at fremvise dokumentation
I visse tilfælde har vi brug for dokumentation, der bekræfter pengenes oprindelse eller formålet med valutavekslingen. - FOREX veksler valuta for privatpersoner
Vores valutaveksling er beregnet til privatpersoner og private formål, ikke til virksomheder, foreninger eller erhvervsmæssig aktivitet. - Afsæt gerne lidt ekstra tid
Nogle ekspeditioner kan kræve yderligere spørgsmål eller dokumentation og derfor tage længere tid.
Medbring gyldig fysisk billedlegitimation
For at vi kan hjælpe dig, skal du fremvise gyldig fysisk billedlegitimation. Vi registrerer og skanner legitimationen i overensstemmelse med de regler, der gælder for vores virksomhed.
Vi accepterer:
- Svensk, dansk, norsk kørekort
- Nationale ID-kort fra europæiske lande
- Pas fra alle lande
Vi accepterer ikke digital legitimation, andre digitale ID-løsninger eller andre former for fysisk legitimation end dem, der er angivet ovenfor.
Vil du vide mere om, hvordan vi håndterer din legitimation? Læs om, hvordan FOREX ID-scanner fungerer.
Derfor stiller vi spørgsmål
FOREX er omfattet af regler om blandt andet kundekendskab samt forebyggelse af hvidvask og finansiering af terrorisme. Derfor kan vi være nødt til at stille spørgsmål, når du gennemfører en transaktion hos os.
Vi kan for eksempel spørge:
- Hvor pengene kommer fra
- Hvordan pengene er opsparet eller tjent
- Hvad pengene skal bruges til
- Hvorfor du ønsker at gennemføre valutavekslingen
Spørgsmålene kan stilles uanset beløbets størrelse og også selv om du tidligere har været kunde hos FOREX.
Dine oplysninger behandles fortroligt.
Dokumentation, du kan få brug for at fremskaffe
I visse tilfælde kan vi have brug for dokumentation, der viser hvor pengene kommer fra, eller hvad de skal bruges til.
Pengenes oprindelse
Vi kan for eksempel have brug for en kontoudtog udskrift, der viser, hvordan pengene er opsparet gennem løn, pension eller anden indkomst.
Kontoudtoget kan skulle vise mindst tre måneder samt indeholde:
- Dit navn
- Kontonummer
- Det aktuelle beløb
Hvad pengene skal bruges til
Afhængigt af formålet kan relevant dokumentation for eksempel være:
- Rejse: Flybillet, hotelreservation eller anden rejsedokumentation
- Køb i udlandet: Annonce, aftale eller kommunikation med sælgeren (pris skal fremgå)
- Medicinsk behandling: Bookingbekræftelse, prisoverslag eller dokumentation fra hospital eller klinik (pris skal premgå)
Dit navn skal altid fremgå af dokumentationen
Sådan fremviser du dokumentationen
Dokumentationen skal være:
- Udskrevet eller kunne sendes til os som PDF
- På dansk, svensk eller engelsk
- Tydelig og indeholde de oplysninger, der er nødvendige for ekspeditionen
Dokumentation, som kun vises digitalt (f.eks. på en mobiltelefon), kan ikke godkendes.
Hvis dokumentet er på et andet sprog, skal det oversættes til dansk, svensk eller engelsk af en autoriseret oversætter.
Har vi brug for flere oplysninger?
I nogle tilfælde kan vi have behov for yderligere information eller dokumentation, før vi kan gennemføre din ekspedition.
Hvis vi ikke kan opnå tilstrækkeligt kundekendskab, kan vi være nødt til at afstå fra at gennemføre transaktionen.
Betaling i butik
Du kan betale med:
- Kort
Dankort, Visa og Mastercard.
Eventuelle beløbsgrænser afhænger af dit kort og din bank. Din bank kan opkræve et gebyr for kortbetalinger. Gebyret varierer fra bank til bank og er ofte et fast gebyr eller en procentdel af transaktionsbeløbet.
FOREX opkræver aldrig gebyr for kortbetalinger. Vi anbefaler betaling med Dankort ved valutakøb hos FOREX. Det sikrer dig gebyrfri betaling og den højeste garanterede betalingsgrænse.
VISA/Dankort: har en købsgrænse på op til 100.000 DKK
VISA Debit/MasterCard: har en købsgrænse på op til 100.000 DKK
- Kontanter
Du kan betale med kontanter.
Der er ingen beløbsgrænser ved køb med kontanter, men vi kan efter behov bede om dokumentation, der viser pengenes oprindelse.
Priser og gebyrer
Se aktuelle priser og gebyrer i vores prisliste.